Glædelig jul fra Langenæs Tandlægerne

​​
Kære patient.
 
Vi har nu været på Skanderborgvej 36 i mere end et halvt år efter vi overtog klinikken 1. maj i år, og vi er virkelig glade for den modtagelse, vi har fået fra vores patienter.
Både tidligere patienter, som gik hos Viggo, og de mange nye patienter, som er kommet til. Tusind tak fordi I har taget så godt imod os.
 
Siden 1. maj er der udover mig (Amela) kommet to nye ansigter til på klinikken. Nadja som klinikassistent og Camilla som behandler med speciale i undersøgelser, tandrensninger og paradontose.
Derudover har vi investeret i nyt udstyr og materialer, så vi kan tilbyde behandlinger i højeste kvalitet. Desuden deltager jeg og Camilla i flere paradontose-kurser i løbet af det næste år, så vi kan tilbyde de nyeste behandlingsmetoder indenfor paradontose.
 
Vi forsøger at gøre det nemt og bekvemt at være patient hos os. Det gør vi blandt andet ved, at du kan bestille tid direkte på vores hjemmeside, når det passer dig. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage fra kl. 7.45.
 
Husk vi holder åbent fredag d. 29. december, hvis du har tandpine eller knækket en tand på et flæskesvær 🙂
Vi er ved telefonen fra kl. 7.45 d. 29. december, og ellers er vi tilbage 2. januar 2018 kl. 7.45.
 
Langenæs Tandlægerne ønsker dig og din familie en dejlig jul og et rigtig godt nytår.
 
Med venlig hilsen
Amela
Tandlæge & Klinikejer af Langenæs Tandlægerne

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner på TrustPilot.

Læs vores kunders omtale af os her.