Rodbehandling

Hvorfor skal en tand rodbehandles?

  • Oftest skal tænder rodbehandles grundet smerte, som er forsaget af caries (hul i tanden), traume eller revner under sølvfyldninger.
  • Bakterier trænger igennem hullet ind til tandens nerve og forårsager betændelse og akut smerte.
  • Betændelsen kan også sprede sig videre via nerven ud i knoglen. Oftest bliver tanden øm ved tryk, berøring, tygning og føles for høj.
  • I sjældne tilfælde er patienten symptomfri, men tanden skal i alle tilfælde rodbehandles.

 

Rodbehandling trin for trin:

  • Tanden lokalbedøves.
  • En beskyttelse sættes på tanden, således at den isoleres fra mundhulens bakterier.
  • Tanden åbnes og nerven lokaliseres. Tænder kan have en til flere nerver/kanaler.
  • Nerven udrenses med små file og skylles med desinficerende væske.
  • Der lægges bakteriedræbende medicin i kanalen. Den skal virke i nogle dage.
  • Oftest forsvinder symptomerne allerede efter første besøg hos tandlægen.
  • Tanden afsluttes ved andet besøg ved at fylde de udrensede kanaler med en tæt fyldning bestående af gummi og cement.
  • Tanden dækkes af en permanent fyldning, således at den er fuld funktionsdygtig.
  • Tanden observeres i 6-12 måneder, hvorefter vi anbefaler at sætte krone på tanden.

 

Hvordan undgår man rodbehandling?

  • Rodbehandling kan undgås ved at opdage huller i tænderne i god tid.
  • Små huller mellem tænderne kan kun ses på røntgenbilleder. Derfor anbefaler vi at få taget røntgenbilleder af kindtænderne regelmæssigt hvert andet-tredje år.
  • Når der opstår revner i tænder grundet sølvfyldninger, anbefaler vi at disse fyldninger udskiftes til plast.