Hvorfor skal en tand rodbehandles?
- Oftest skal tænder rodbehandles grundet smerte, som er forsaget af caries (hul i tanden), traume eller revner under sølvfyldninger.
- Bakterier trænger igennem hullet ind til tandens nerve og forårsager betændelse og akut smerte.
- Betændelsen kan også sprede sig videre via nerven ud i knoglen. Oftest bliver tanden øm ved tryk, berøring, tygning og føles for høj.
- I sjældne tilfælde er patienten symptomfri, men tanden skal i alle tilfælde rodbehandles.
Rodbehandling trin for trin:
- Tanden lokalbedøves.
- En beskyttelse sættes på tanden, således at den isoleres fra mundhulens bakterier.
- Tanden åbnes og nerven lokaliseres. Tænder kan have en til flere nerver/kanaler.
- Nerven udrenses med små file og skylles med desinficerende væske.
- Der lægges bakteriedræbende medicin i kanalen. Den skal virke i nogle dage.
- Oftest forsvinder symptomerne allerede efter første besøg hos tandlægen.
- Tanden afsluttes ved andet besøg ved at fylde de udrensede kanaler med en tæt fyldning bestående af gummi og cement.
- Tanden dækkes af en permanent fyldning, således at den er fuld funktionsdygtig.
- Tanden observeres i 6-12 måneder, hvorefter vi anbefaler at sætte krone på tanden.
Hvordan undgår man rodbehandling?
- Rodbehandling kan undgås ved at opdage huller i tænderne i god tid.
- Små huller mellem tænderne kan kun ses på røntgenbilleder. Derfor anbefaler vi at få taget røntgenbilleder af kindtænderne regelmæssigt hvert andet-tredje år.
- Når der opstår revner i tænder grundet sølvfyldninger, anbefaler vi at disse fyldninger udskiftes til plast.