Online booking virker ikke. Hvad gør jeg?
Ring på 61336438 eller skriv til info@langenaestand.dk. Nævn gerne fejlen, så vi kan rette den hurtigst muligt.
Hvordan skifter jeg tandlæge?
Det er meget nemt at blive patient hos Langenæs Tandlægerne. Når du har fået en tid hos os informerer du os om hvem din tidligere tandlæge er og herefter indhenter vi journal og røntgenbilleder fra din tidligere tandlæge. Der kan være nyere røntgenbilleder, som vi kan bruge, så du ikke skal betale for nye røntgenbilleder.
Jeg har fået lavet en fyldning. Nu gør tanden ondt, når jeg tygger?
Fyldningen kan være en smule for høj. Kontakt os hurtigst muligt, så fyldningen kan blive rettet til.
Bør jeg få skiftet mine sølvfyldninger?
Sølvfyldninger bliver større med tiden. Derfor kan de presse på tanden indefra, hvilket kan føre til knækkede tænder. Ved en undersøgelse kan tandlægen fastslå hvilke tænder, der har behov for udskiftning af sølvfyldning. Det er ikke sikkert, det er nødvendigt at udskifte sølvfyldninger.
Bør jeg få fjernet alle mine visdomstænder?
Hvis visdomstænderne ikke giver problemer, skal de ikke fjernes. Visdomstænder kan dog gro frem på en måde, så de kan skade andre tænder, uden man selv kan se eller mærke det. Derfor er det vigtigt at få visdomstænderne undersøgt.
Det gør ondt i tanden, når jeg spiser sødt?
Der kan være tale om et hul i tanden (caries). Få det undersøgt hurtigst muligt, så hullet i tanden ikke bliver større.
Det gør ondt i tanden, når der kommer kulde på?
Hvis det er kortvarigt, så bør der ikke være noget i vejen, men hvis smerten fortsætter/tiltager i flere minutter, så kan der være tale om et hul. Tandlægen bør se nærmere på tanden i forbindelse med en undersøgelse.
Det gør ondt i tanden, når der kommer varme på?
Hvis det er kortvarigt, så bør der ikke være noget i vejen, men hvis smerten fortsætter/tiltager i flere minutter, så kan der være tale om et hul. Tandlægen bør se nærmere på tanden i forbindelse med en undersøgelse.
Mit tandkød bløder, når jeg børster tænder?
Med stor sandsynlighed skyldes det tandkødsbetændelse. Oftest kan det løses med en grundig tandrensning.
Tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontose. Langenæs Tandlægerne har lang efteruddannelse på området fra både Danmark og udlandet. Bestil tid hurtigst muligt, så det ikke udvikler sig yderligere.
Hvad er syreskader på tænderne?
Syreskader, også kaldet erosioner, kommer af syrepåvirkning af tænderne. Emaljen bliver dermed slidt i større eller mindre grad. Det kan f.eks. være fra sodavand, juice eller citrusfrugter. Hvis du mistænker, at du har syreskader, så bestil en tid hos tandlægen for undersøgelse og gode råd.
Jeg har syreskader på mine tænder. Hvordan undgår jeg det bliver værre?
Undgå så vidt muligt sodavand, juice og citrusfrugter, og skyl efter med vand. Hvis skaden er stor på emaljen, så kan der være nødvendigt at genopbygge tænderne.
Jeg har knækket en tand. Hvad gør jeg?
Kontakt os hurtigst muligt, så kigger vi på tanden og giver dig forslag til, hvad der kan gøres.
Behandlingen er oftest en fyldning eller en krone.
Hvor ofte skal man have renset tænder?
Det er meget forskelligt fra person til person. Tandlægen vurderer, hvor ofte det skal gøres og i samråd med patienten indstilles intervallet.
Kan jeg selv fjerne tandsten?
Det bør du ikke, da du risikerer at skade tand og tandkød. Lad en professionel gøre det.
Er det i orden at sove med proteser, eller skal de ud om natten?
Det er der delte meninger om, derfor er det op til den enkelte at mørke efter. Proteser skal rengøres grundigt både før og efter sengetid.
Hvordan holdes proteser bedst rene?
Med en (protese)tandbørste, vand og parfumefri sæbe.
Proteser kan blive lidt misfarvede med tiden. Man kan lægge dem i en blanding af vand og biotex (eller anden vaskemiddel).
Der kan også komme tandsten på proteser. Man kan lægge dem i alm. eddike. Tandlægen rengør proteserne i forbindelse med en undersøgelse.
Får man dårlig ånde af proteser?
Nej, ikke hvis de er rengjorte og munden også holdes ren. Dårlig ånde kan skyldes mange andre ting.
Dårlig ånde. Hvad kan jeg gøre?
Det hjælper at holde tænderne rene og tandkødet sundt. Tandlægen kan give dig gode råd til at undgå dårlig ånde. Book tid til en undersøgelse.
Jeg snorker. Hvad kan jeg gøre?
Tandlægen kan lave en snorkeskinne tilpasset dine tænder og mundhule, hvilket afhjælper snorken.
Er røntgen farligt?
Den mængde røntgen patienter udsættes for hos os er absolut ufarligt. F.eks. er mængden af stråling hos os væsentlig mindre end en kort flyrejse.
Hvad gør man, hvis man ikke har råd til tandlæge?
Det er muligt at ansøge kommunen om tilskud. Hvis man ikke kan få hjælp af kommunen, så kan vores samarbejdspartner Denti tilbyde lån. Vi hjælper dig med ansøgningen efter tandlægen har lavet en undersøgelse og en behandlingsplan.
Kan jeg få tilskud fra både Sygeforsikringen Danmark og Dansk Tandforsikring?
Ja, det er 2 forskellige forsikringstyper, så du vil modtage tilskud fra begge forsikringer, hvis du er medlem.
Andre spørgsmål?
Uanset hvilke spørgsmål du har, er du altid velkommen til at ringe til os på 61336438 eller sende os en mail på info@langenaestand.dk.