Forside » Behandlinger » Parodontitis

Parodontitis

Hvad er parodontitis ?

  • Parodontitis er en betændelsestilstand, der angriber støttevævet (tandkødet, rodhinden og knoglen), som holder tænderne fast i kæben.
  • De almindeligste af disse sygdomme er tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (marginal parodontitis).
  • Tandkødsbetændelse er karakteriseret ved hævet og rødt tandkød, som bløder især ved tandbørstning. Ved effektiv behandling efterlader denne tilstand ikke nogen skader i støttevævet.
  • Tandkødsbetændelse kan imidlertid under visse forhold hos nogle patienter videreudvikle sig til paradentose.
  • Paradentose er karakteriseret ved fordybelse af tandkødslommerne med ødelæggelse af støttevævet omkring tænderne.
  • Årsagen til tandkødsbetændelse og paradentose er bakterier på tandoverfladen.

Udbredelsen af disse sygdomme i befolkningen er betydende og langsomt udviklende. For 4-10% er sygdommen yderst alvorlig (agressiv parodontitis). Netop denne sygdom debuterer i en meget ung alder. Støttevævet nedbrydes hurtigt og fører til løse eller endda mistede tænder.

Hvordan undgår jeg at få parodontitis?

  • For at undgå tandkødsbetændelse og paradentose er det vigtigt at holde sine tænder rene. Du bør børste tænder morgen og aften i mindst to minutter hver gang.
  • Paradentose kan ikke mærkes i starten. Derfor er det vigtigt med jævnlig kontrol hos tandlægen.
  • Tandlægen kan rense tænderne og vejlede i optimal mundhygiejne.

Hvordan behandles parodontitis?

  • Tandlægen renser tænder og tandrødder, således at bakterier og tandsten fjernes.
  • Tandlægen instruerer i, hvordan tænder og tandkød skal holdes rene.
  • Ved fremskreden sygdom kan det være nødvendigt at operere tandkødet.
  • I meget få tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotika.

Kroppen og tandkødet

Studier viser, at tandkødssygdomme har en negativ indvirkning på resten af kroppen. Hold derfor tænderne rene, både for tændernes og kroppens skyld. Det øger din livskvalitet.

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner på TrustPilot.

Læs vores kunders omtale af os her.