Forside » Priser » Gratis tandlæge for 16–21-årige

Gratis tandlæge for 16–21-årige

Er du mellem 16 og 21 år, er tandlægen gratis for dig. Det gælder også, hvis du vælger en privat klinik som os i stedet for den kommunale tandpleje.

Du skal bare give kommunen besked først. Det tager fem minutter, og vi hjælper gerne.

Hvem Unge fra 16 år til og med det fyldte 21. år, født efter 31. december 2003
Pris 0 kr. for almindelig tandpleje
Betales af Aarhus Kommune, Skanderborg Kommune m.fl.
Krav Du skal give kommunen besked, før behandlingen begynder
Binding Dit valg gælder minimum ét år

Sådan skifter du til os

  1. Få et udskrivningsbrev fra Tandplejen: https://tandpleje.aarhus.dk/selvbetjening (eller fra Skanderborg Kommune) - Du skal vælge Tandlæge Amela Drljevic ApS i listen (477087)
  2. Kommunen sender din journal og dine røntgenbilleder til os. Du skal ikke selv gøre noget.
  3. Når du har fået godkendelse fra kommunen, så book tid hos os.

Vigtigt: giv kommunen besked, før du kommer til behandling hos os. Sker det bagefter, kan kommunen ikke dække udgiften, og så skal regningen betales af dig.

Hvad er gratis og delvist dækket?

Alt det almindelige, som er omfattet af den kommunale ordning:

  • Undersøgelse og tandeftersyn
  • Tandrensning og forebyggelse
  • Røntgen
  • Fyldninger (delvist dækket*)
  • Rodbehandling (delvist dækket*)

*Kommunen dækker op til et fast maksimumbeløb. Ligger vores pris over, betaler du forskellen - vi siger altid til på forhånd.

Hvad kræver godkendelse først?

Større behandlinger har ikke en fast pris i den kommunale ordning, og dem skal kommunen godkende, før vi går i gang:

  • Tandregulering
  • Operativ fjernelse af visdomstænder
  • Bideskinner

Uden godkendelse på forhånd er der ingen dækning, og du skal betale det hele selv. Derfor sørger vi altid for at søge, inden vi laver noget af det.

Hvad er ikke gratis?

Ting, du vælger til, er ikke en del af ordningen. Det gælder blandt andet tandblegning og anden kosmetisk behandling. Her betaler du selv.

Du får altid at vide, hvad noget koster, før vi går i gang. Ingen overraskelser på regningen.

Udebliver du, eller melder du afbud senere end 24 timer før, opkræver vi et gebyr på op til 1.193 kr. Beløbet dækkes ikke af kommunen. Taksten er fastsat i overenskomsten og er den samme hos alle tandlæger i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Er det virkelig helt gratis?

Ja, for almindelig tandpleje. Ordningen dækker det, du har brug for - ikke det, du vælger til. Se listerne ovenfor.

Hvad sker der, når jeg fylder 22?

Så bliver du almindelig patient hos os, og du betaler selv. Vi siger til i god tid, så det ikke kommer bag på dig, og vi gennemgår priserne med dig.

Kan jeg fortryde og skifte tilbage?

Dit valg gælder som udgangspunkt et år. Derefter kan du frit skifte igen.

Jeg er midt i en bøjlebehandling - kan jeg flytte den med?

Nej. En behandling, der allerede er sat i gang, skal gøres færdig der, hvor den er begyndt.

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner

Facebook

Google

Trustpilot