Forside » Behandlinger » Snorkeskinne

Snorkeskinne

Snorken går som regel ud over to mennesker. En snorkeskinne er en specialtilpasset skinne, du sover med. Den holder underkæben en anelse fremme, så der bliver mere plads i svælget - og så stopper vibrationerne, der laver snorkelyden.

Hos de fleste virker den fra de første nætter.

Formål Reducerer eller fjerner snorken
Virker fra De første nætter
Antal besøg To - scanning og tilpasning
Holdbarhed Mange år ved almindelig brug
Udføres af Tandlæge
Pris 4.995-7.995 kr. — tilskud fra "danmark" 545 kr.

Først skal vi vide, om det kun er snorken

Snorken er som regel harmløst. Men hos nogle er den tegn på søvnapnø, hvor vejrtrækningen sætter ud i korte perioder om natten. Det skal udredes af en læge, ikke af en tandlæge.

Vær opmærksom, hvis du genkender noget af det her:

  • Din partner har bemærket, at du holder pauser i vejrtrækningen
  • Du vågner om natten forpustet eller med en kvælningsfornemmelse
  • Du er udtalt træt i løbet af dagen, selvom du har sovet nok
  • Du har hovedpine om morgenen eller svært ved at koncentrere dig

Passer det på dig, skal du tale med din egen læge og undersøges hos en øre-næse-hals-læge, før vi laver en snorkeskinne.

Ved konstateret let til moderat søvnapnø kan en skinne være den rigtige behandling, og det aftaler vi i samråd med din læge eller øre-næse-hals-læge.

Ved svær søvnapnø er CPAP førstevalget. Mere information om behandling af svær søvnapnø fås hos egen læge eller øre-næse-hals-læge.

Sådan foregår det

  1. Undersøgelse. Vi ser på dine tænder, dit tandkød og dine kæbeled. Skinnen skal have noget at holde fast i, så tænderne skal være sunde nok til at bære den.
  2. Vi scanner over- og underkæbe digitalt. Intet aftryksmateriale.
  3. Du får skinnen på og prøver den. Snorkeskinnen er lavet ud fra det scan og sammenbid som tandlægen har valgt. Underkæbens position kan dog justeres, men det er sjældent nødvendigt.

 

Hvad koster en snorkeskinne?

Behandling Din pris Tilskud fra "Danmark"
Snorkeskinne (Pink Respire) 7.995 kr. 545 kr.
Snorkeskinne (OSS - Obstruktiv Søvnapnø Skinne) 4.995 kr. 545 kr.

Prisen er fast og aftales, før vi går i gang. Der er mulighed for at dele betalingen op. → Læs om finansiering

Hvad med de skinner, man kan købe på nettet?

De kan ikke anbefales. Det er ikke bare noget, vi siger, fordi vi selv laver dem - det står i Lægehåndbogen på sundhed.dk. En skinne, der ikke er tilpasset dine tænder, sidder dårligt, virker sjældent, og over tid kan den flytte dine tænder.

En skinne fra tandlægen er lavet efter en scanning af netop dine kæber, og vi justerer den, indtil den passer.

Hvorfor vi anbefaler Pink Respire Snorkeskinne

Der findes flere slags snorkeskinner. Effekten af en snorkeskinne afhænger af, hvor langt underkæben holdes fremme om natten. For lidt, og snorken fortsætter. For meget, og kæben bliver øm. Den rigtige position er forskellig fra person til person, og den kan ikke afgøres den dag, vi scanner dine tænder - den findes ved at prøve sig frem over de første uger.

Respire Pink kan justeres. Passer den ikke helt, stiller vi på den. Ændrer noget sig om to år, stiller vi på den igen. En skinne, der er fremstillet i én fast position (OSS), kan man ikke rette til bagefter - der er den eneste vej at få lavet en ny. OSS Snorkeskinne giver dog de fleste patienter en betydelig forbedring indenfor kort tid.

Pink Respire består desuden af to dele, så du kan bevæge kæben frit fra side til side, mens du sover. Det betyder noget, hvis du skærer tænder, og det er mere skånsomt for kæbeleddet.

Derfor koster den mere. Selve fremstillingen på laboratoriet er markant dyrere end en simpel fastlåst skinne. Til gengæld betaler du for en snorkeskinne, der kan justeres og tilpasses løbende.

 

Ofte stillede spørgsmål

Er den ubehagelig at sove med?

De første nætter mærker de fleste den. Der kan være lidt ømhed i kæben om morgenen og øget spytdannelse i starten. Det plejer at gå over på en til to uger.

Kan alle få en snorkeskinne?

Nej. Du skal have tænder nok til at bære den, og har du aktiv paradentose eller problemer med kæbeleddene, skal det behandles eller vurderes først. Det finder vi ud af ved undersøgelsen.

Er en snorkeskinne det samme som en bideskinne?

Nej. En bideskinne beskytter tænderne mod tandskæren og flytter ikke kæben. En snorkeskinne holder underkæben fremme for at åbne luftvejen. → Læs om bideskinner

Hvor længe holder den?

Mange år ved almindelig brug i vores kvalitet. Tag den med til dit tandeftersyn, så ser vi den efter sammen med dine tænder.

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner

Facebook

Google

Trustpilot