Forside » Behandlinger » Paradentose

Paradentose

Hvad er paradentose (parodontitis) ?

  • Paradentose (parodontitis) er en betændelsestilstand, der angriber støttevævet (tandkødet, rodhinden og knoglen), som holder tænderne fast i kæben.
  • De almindeligste af disse sygdomme er tandkødsbetændelse (gingivitis) og paradentose (marginal parodontitis).
  • Tandkødsbetændelse er karakteriseret ved hævet og rødt tandkød, som bløder især ved tandbørstning. Ved effektiv behandling efterlader denne tilstand ikke nogen skader i støttevævet.
  • Tandkødsbetændelse kan imidlertid under visse forhold hos nogle patienter videreudvikle sig til paradentose.
  • Paradentose er karakteriseret ved fordybelse af tandkødslommerne med ødelæggelse af støttevævet omkring tænderne.
  • Årsagen til tandkødsbetændelse og paradentose er bakterier på tandoverfladen.

Paradentose er udbredt i befolkningen og udvikler sig langsomt. Hos 4-10% af befolkningen er sygdommen yderst alvorlig (agressiv parodontitis). Netop denne sygdom debuterer i en meget ung alder. Støttevævet nedbrydes hurtigt og fører til løse eller endda mistede tænder.

 

Hvordan undgår jeg at få paradentose (parodontitits)?

  • For at undgå tandkødsbetændelse og paradentose er det vigtigt at holde sine tænder rene. Du bør børste tænder morgen og aften i mindst to minutter hver gang.
  • Paradentose kan ikke mærkes i starten. Derfor er det vigtigt med jævnlig kontrol hos tandlægen.
  • Tandlægen kan rense tænderne og vejlede i optimal mundhygiejne.

Hvordan behandles paradentose?

  • Tandlægen renser tænder og tandrødder, således at bakterier og tandsten fjernes.
  • Tandlægen instruerer i, hvordan tænder og tandkød skal holdes rene.
  • Ved fremskreden sygdom kan det være nødvendigt at operere tandkødet.
  • I meget få tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotika.

Sådan foregår behandlingen hos os

Paradentose behandles i et forløb, ikke ved ét besøg.

  1. Undersøgelse og diagnostik. Vi måler dybden af tandkødslommerne ved hver enkelt tand og tager røntgen af knogleniveauet. Det giver et præcist billede af, hvor langt sygdommen er nået.
  2. Udvidet tandrensning og tandrodsrensning under lokalbedøvelse. Tandsten og bakterier fjernes fra tandrødderne nede i lommerne - typisk fordelt over to besøg i sjældne tilfælde ved et besøg.
  3. Du får konkret vejledning i, hvordan du renser tænderne og særligt de steder, hvor sygdommen sidder.
  4. Vi vurderer mundhygiejnen allerede et par uger efter udvidet tandrensning. Uden den rette mundhygiejne vil vi ikke se den opheling og de resultater, som vi ønsker. Det kan være nødvendigt at kontrollere mundhygiejnen mere end en gang, idet det er afgørende for ophelingen.
  5. Den endelige kontrol af resultatet laves efter 8-12 uger. Der måler vi tandkødslommerne igen og revuderer samt lægger plan for evt. kirurgisk behandling.
  6. Støttebehandling. Paradentose kan bringes til ro, men ikke kureres. Herefter følger et fast kontrolinterval mellem 3 og 12 måneder afhængigt af din risikoprofil.

Ved fremskreden sygdom kan det være nødvendigt at operere tandkødet. I få tilfælde suppleres med antibiotika.

 

Hvad koster behandling af paradentose?

Behandling Din pris Tilskud fra "Danmark"
Undersøgelse og diagnostik 517 kr. 200 kr.
Udvidet tandrensning 328 kr. 125 kr.
Tandrodsrensning, pr. tand 124 kr. 55 kr.
Parodontalkirurgi, pr. segment 4.445 kr. 2.025 kr.

Priserne på undersøgelse, udvidet tandrensning og tandrodsrensning er fastsat af den offentlige sygesikring og er de samme hos alle tandlæger i Danmark.

Prisen for et samlet forløb afhænger af, hvor mange tænder der er angrebet. Du får altid et overslag, før behandlingen begynder.

Hvem behandler dig?

Vores tandplejere er meget erfarne og varetager tandrodsrensning og de løbende kontroller. Vores tandlæger står for diagnostik, behandlingsplanlægning og eventuel kirurgi. → Mød personalet

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner

Facebook

Google

Trustpilot