Forside » Behandlinger » Hul i tanden (plastfyldning)

Hul i tanden (plastfyldning)

Et hul opstår, når bakterier omdanner sukker til syre (caries), der langsomt opløser tandens emalje. Det gør sjældent ondt i begyndelsen - og det er netop problemet. Når det først gør ondt, er hullet som regel nået ind til nerven, og så bliver behandlingen både større og dyrere.

Et lille hul lukkes med en plastfyldning på ét besøg. Et stort hul kan kræve rodbehandling og krone.

Formål Fjerner caries og genopbygger tanden
Varighed 30-60 minutter afhængigt af hullets størrelse
Antal besøg Ét
Materiale Tandfarvet plast (tilpasset farven på dine tænder)
Holdbarhed Typisk mange år ved god mundhygiejne
Pris fra 492 kr.

Hvordan opdager du et hul?

Ofte gør du det ikke selv. De fleste huller opstår mellem tænderne, hvor du hverken kan se eller mærke dem, og de kan kun findes på røntgen. Derfor tager vi røntgen af begge sider af din mund (bitewings) ved dit tandeftersyn.

Tegn, der er værd at reagere på:

  • Isninger ved koldt, varmt eller sødt
  • En mørk plet eller et synligt hul i tanden
  • Mad, der hele tiden sætter sig samme sted
  • Tandtråd, der flosser eller hænger fast ét bestemt sted

Gør det ondt af sig selv, eller banker tanden om natten, skal du ikke vente til næste eftersyn. Ring til os. → Læs om akut tandpine

Sådan foregår behandlingen

  1. Vi bedøver tanden lokalt, hvis hullet er dybt. Ved små huller er det ikke nødvendigt, men det er en individuel vurdering i samråd med dig patienten og tandlægen.
  2. Den angrebne del af tanden fjernes med boret.
  3. Tanden bygges op i lag med tandfarvet plast, der hærdes med lys.
  4. Vi kontrollerer bidet og polerer fyldningen, så den føles som en almindelig tand.

Du kan spise igen med det samme - vent dog, til bedøvelsen er gået af, så du ikke bider dig i kinden, læben eller tungen.

 

Hvad koster en plastfyldning?

Behandling Din pris Tilskud fra "Danmark"
Fortand, 1 flade 492 kr. 138 kr.
Lille kindtand, 2 flader 1.749 kr. 320 kr.
Lille kindtand, 3 flader 1.995 kr. 320 kr.
Stor kindtand, 2 flader 2.095 kr. 320 kr.
Stor kindtand, 5 flader 3.295 kr. 320 kr.
Lokalbedøvelse 425 kr. 85 kr.

Prisen afhænger af, hvor mange af tandens 5 flader hullet berører. Du får altid prisen at vide, før vi går i gang.

Hvorfor det betaler sig at komme i tide

En lille fyldning i en fortand koster under 500 kr. Når det samme hul har nået nerven, vil det være rodbehandling fra 4.495 kr. plus en krone til 6.995 kr.

Det er derfor vigtigt at gå til tandeftersyn for at forbygge - både pga. økonomien og tandsundheden.

Ofte stillede spørgsmål

Gør det ondt at få lavet en fyldning?

Nej. Vi bedøver tanden først, og så gør det ikke ondt. Fortæl os, hvis du er utryg - vi arbejder i dit tempo.

Bruger I sølvfyldninger?

Nej. Vi bruger udelukkende tandfarvet plast, som både ser bedre ud og kræver, at mindre af den raske tand fjernes.

Hvor længe holder en plastfyldning?

Mange år, hvis du holder tænderne rene. Vi kontrollerer dine fyldninger ved hvert tandeftersyn og siger til, før en fyldning bliver et problem.

Kan et hul hele af sig selv?

Nej. Er emaljen først brudt igennem, kan tanden ikke reparere sig selv. Meget tidlige forandringer i emaljen kan derimod standses med fluorbehandling og bedre mundhygiejne - det er en af de ting, vi holder øje med.

Min gamle fyldning er faldet ud - haster det?

Ja. Ring til os. Tanden er ubeskyttet, og hullet bliver hurtigt større. Vi finder som regel en tid samme dag eller samme uge.

Husk, når du besøger os

– Gratis parkering
– Afslappet stemning
– Gode priser
– Høj kvalitet
– Ingen overraskelser

5 af 5 stjerner

Facebook

Google

Trustpilot