Ny patient

Skift tandlæge? – Du er velkommen hos Langenæs Tandlægerne

Ønsker du at skifte tandlæge og søger du en dygtig og nærværende tandlæge i Århus-området, så er du velkommen hos Langenæs Tandlægerne.

Vi vil rigtig gerne lære dig at kende, og ved dit første besøg hos os afsætter vi ekstra tid tid til at snakke om dig og lære dine tænder at kende.

Du vil blive modtaget af en tandlæge til en snak om dine forventninger og behov. Du lærer os at kende og omvendt. Valg af tandlæge handler om tillid og god kemi.

Kom gerne 10 min før

Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journalsystemet. Du vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema med få spørgsmål.

Fortæl os, hvis du har tandlægeskræk. Vi er erfarne og uddannede til at håndtere tandlægeskræk og afsætter ekstra tid til din behandling, hvis du har tandlægeskræk.

Du bedes medbringe gyldigt sygesikringsbevis samt eventuelt medicinskema og medicinkort.

Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, så indberetter vi automatisk for dig.

Journal og røntgenbilleder sørger vi for at få fra din tidligere tandlæge.

For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle der være noget, du ønsker, vi gør anderledes, skal du blot sige til, så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.

Vær opmærksom på, at der afregnes efter hver behandling. Vi modtager kontanter, mobilepay og dankort – desværre ikke øvrige betalingskort.

– Langenæs Tandlægerne